DEP noter,

Modul 5 - Dag 2:

Definition på veksel uddannelse

Alt med ECTS point er veksel uddannelser... Det lyder bredt, men jeg har omvendt 0% forståelse indenfor emnet

Vekseluddannelser:

Trainees og lignende undtagelser

Jeg har ingen idé om hvad det her skal bruges til, men nu er det noteret.

Jeg fortryder umiddelbart at have gjort mine liste punkter til pøller, men nu står jeg ved det.

(Vi er rød tråd til næste gang!)

Dagens tema er Praksisnær undervisning på skolen.

Dagens program:

Intro til praksis

Vi starter med en video:

Umiddelbart den stærkeste tyske dommedag, siden serien Dark.

Vi snakker om vores forståelse af Praksis i forhold til undervisning:

Der er mange forskellige bud: Simulation, værkstedsundervisning, håndgribeliggørelse osv.

Skolen kunstighed

Lars Stubbe Teglbjærg har skrevet en bog der hedder "Skolens kunstighed - lærerens kunst". I dagens oplæg er der et par uddrag fra bogen, der bl.a. omhandler en dansklærers oplevelse med en glarmester der træder ind i et klasselokale

Så kommer der en teaser til dag 7 Anvendelses praksis fra tidernes morgen og skolens kunstighed fra begyndelsen af 1800-tallet.
Der er mange teasers til fremtiden i Renés undervisning

Praksislærings modellen

Praksislærings modellen

René laver et hurtigt brush-up af modellens forskellige leder, kanter og kombinationen af disse to til de fire hjørner:

Praksisorienteret læring Praksisorienteret læring er, når undervisningen er karakteriseret ved åben didaktisk rammesætning og lukket faglig klassifikation. Undervisningen ’orienteres’ mod elevernes kommende praksis. “Fagets rigtigste praksis” er der i forvejen, men elevernes forskellige veje til at forstå faget er funderet i elevernes egne måder at lære på.

Praksisrelateret læring Praksisrelateret læring er, når undervisningen er karakteriseret ved lukket didaktisk rammesætning og åben faglig klassifikation. Praksisrelatering er, på samme måde som modellens andre praksislæringsbegreber, et ord som bruges på forskellige måder, og som har forskellige definitioner i andre faglitterære tekster. I praksislæringsmodellen er der tale om praksisrelateret læring, når læreren ’relaterer’ til praksis i sin ellers meget lærerstyrede undervisning. Læreren styrer den didaktiske vej til elevernes læring og dannelse i og omkring erhvervet.

Praksisanvisende læring Praksisanvisende læring er, når undervisningen er karakteriseret ved lukket didaktisk rammesætning og lukket faglig klassifikation. Undervisningen ’anviser’ eleverne en bestemt forståelse af praksis. “Fagets rigtigste praksis” er der i forvejen, og den didaktiske vej til at lære eleverne faget er også fastlagt på forhånd.

Praksisbaseret læring Praksisbaseret læring er, når undervisningen er karakteriseret ved åben didaktisk rammesætning og åben faglig klassifikation. Undervisningen ’baseres’ i praksis, hvor praksis betragtes som en bred base med mange åbne læringsmuligheder. Der kan arbejdes med elevernes dannelse og ord som medborgerskab, kritisk stillingtagen og entreprenørskab. Faget udvikles i samarbejde med eleverne, som dermed er med til at skabe “morgendagens fag”

Klik på pink for at få forklaringen.

Gruppe arbejde tid

Vi skal finde eksempler på hhv. steder hvor vores respektive fag har en fast afgrænsning og er centrale for eleven at vide, og steder hvor professionen er under fortsat udvikling. Altså steder hvor rammelægningen er fast og ikke til at rutte med og steder hvor den er åben.

Låste steder:
For ind. tek. er det især når de har med maskiner i millionklassen at gøre, at de er nødt til at låse rammerne og være instruktører.
For kos. især de discipliner der relaterer til allergi.
For GF1 er alle låste rammer svære, men strategien er at lade dem prøve værktøjer i åbne rammer først og når de så har prøvet, kan man komme med den instruerende forklaring.

Åbne steder:
For ind. tek. hvis eleverne har kompetencer der ligger ud over undervisningen. I de tilfælde kan der låses op for rammerne.
For kos. er de didaktiske rammer for kemi ret åbne.

pis. jeg kom til at hygge kode, da næste opgave blev sat igang.... Jeg har ingen idé om hvad vi snakker om, så jeg smiler, nikker, flyver under radaren og håber på ikke at blive spurgt om noget

Frokost

Modellen, fortsat

René viser den vildeste udgave af modellen med lag på lag detaljer og en retningsstreg i pureste MS paint stil. Den er forrygende og komplet uoverskuelig jeg er nødt til at få den med her!

Praksis læringsmodellen, bare uforståelig

See what I'm talking about? Den er vidunderlig!

Gruppesnak

Udfordringer i teoriundervisningen

Vi sidder i et NEXT firkløver og deler forskellige udfordringer ved teori undervisning

Det viser sig at alle uddannelser har styrker og svagheder (surprise). Men én fællesnævner er at vi alle har områder, hvor eleverne på ét eller andet tidspunkt, ikke kan se hvorfor de skal beskæftige sig med det. OG at vi alle har oplevet at det er målpindende kan distancere os fra praksis.

Vi oplever også elever, der ikke kan se meningen med et undervisningsforløb, fordi deres arbejde på deres elevpladser er mere specialiseret (eller ensporet), end uddannelsen. "Hvorfor skal jeg lære at slibe? Jeg arbejder kun med at bore huller."

Andre gruppers super fine pointer:
- Når det bliver for abstrakt og eleven ikke kan relatere det til deres hverdag.
- Når elever skal lære noget de ikke kommer til at skulle bruge i deres virksomhed. (Det har den bonus konsekvens at man skal bruge tid på brushup i begyndelsen af hvert forløb, fordi teorien/værktøjet ikke bliver brugt i "virkeligheden")
- Vi kan risikere at have en forventning om at eleverne har en bedre teoretisk forståelse eller ståsted, end de i virkeligheden har. (spændende pointe)


Følgende er hæftigt skrevet af fra tavlen. Det vil være fyldt med stavefejl og garanteret meget lidt meningsgivende, men nu er det her.

Hvad er teori?

Videnskabelig teori er et system af begreber/ord, der giver en samlet beskrivelse af et afgrænset område. Funderet på videnskabelige metoder.

Handlingsanvisende teori er fastsættelse af procedurer, regler, retningslinjer ol. Der kan medvirke til at skabe en bestemt praksis. Ofte funderet på etik videnskabelig teori og større sæt af erfaringer

Hverdagsteori individuelle eller lokale sammensatte forståelser af et bestemt område f.eks. en teori om hvorfor en rude på skolen er blevet knust eller hvordan det er godt at starte sin undervisning. Ofte funderet på viden, erfaring og antagelser.

Enhver form for teori er eller hviler på en forsimplet forståelse af virkeligheden og må derfor altid tilpasses/oversættes til virkeligheden

Alle tre former for teori er under forsat bevægelse

Hvad er praksis?

3 bud:

Praksis er stedet hvor videnskabelige teorier kan stå deres prøve.

Praksis kan også være en fælles praksis i en lokal kontekst.

Praksis kan være en enkelt situation, hvor der er handletvang.

Forholdet mellem teori og praksis kan ses som et sampspil

- Teorien kan give en forståelsesramme, der kan anvendes i forståelse af konkrete situationer

- Teorien kan give forslag til hvordan man kan handle i praksis

- Teorien kan give et fælles sprog til at skabe fælles forståelse Der var mere her, men René hoppede videre i powerpointen inden jeg nådede det.

Praksis

Praksis omfatter oftest de arbejdsopgaver, som elever vil møde i deres hverdag.

Relatering

Relatering drejer sig om at koble viden og praksis. Viden kan omfatte teori, begreber, fremgangsmåder eller principper.

(René kværner oplægget igennem. Jeg orker simpelthen ikke at forsøge at tage flere noter i det her tempo. Det er primært Aarkrog volapyk, så noget med 3 fase og garanteret noget med at bryde et sammentrukket ord op og forklare de to nye ord, man får ud af det.)

Det lader dog til at jeg ikke er den eneste på holdet der har en lav tolerance for den gode Vibe. Vores årsager er umiddelbart fundamentalt anderledes, men hey, alle havne er gode i en storm.

Sidste punkt

Vi hopper videre til teksten fra Arnt Louv

Det her er endnu en teaser, så noterne bliver muligvis ikke grundige

Virksomheders forventninger:

Forventning 1: At kunne begå sig på en arbejdsplads.

Forventning 2: Lære virksomhedskulturen og kunne give den videre

Forventning 3: Selvstændighed og vurdering af egen faglighed.
Bl.a. Vide hvornår et job er godt og hvornår man skal spørge efter hjælp. Eller at have kendskab til tidsdisponering af opgaver.

Forventning 4: Engagement og interesse (for faget og arbejdsopgaverne)

Elevernes forventninger:

Forventning 1: At have meningsfyldt arbejde.
- Bristede forventninger kan føre til frafald.

Forventning 2: At få ansvar i passende mængder

Forventning 3: Tryg og faglig læring i lærepladsforløbet

Forventning 4: Lære en masse fagligt.